Færøerne bliver et safe haven for sanktionerede russiske skibe

Kender I historien om hunden, der gøede, da solen stod op – og derfor troede, at det var ham, der fik den til at stå op?
Den kom jeg til at tænke på, da jeg læste den betænkning, som Lagtingets Udenrigsudvalg har skrevet i sagen om sanktioner mod Rusland.

Men først lidt baggrund:
Rusland har nu bombet Ukraine i næsten fire år. Og krigen kommer tættere og tættere på os.

Lad os bare se på, hvad der er sket de sidste fire dage:
Rusland har gennemført voldsomme angreb helt ude i det vestlige Ukraine, lige ved grænsen til Polen. En polsk jernbane er sprængt. Briterne har jaget et civilt russisk skib væk, fordi det spionerede. Norske fly har (igen) været i luften for at forsvare polsk luftrum.
Og det er bare de seneste dage.

For nylig blev flere hybridangreb med droner rettet mod Norden – bl.a. Danmark og Norge. Ingen bomber blev kastet, men signalet var klart: Vi kan ramme jer!
Krigen kommer altså nærmere – og Rusland bruger mange metoder. Det vurderes, at civile skibe blev brugt ved droneangrebene i Danmark og Norge. Det er ikke overraskende. Det er en officiel russisk politik, at civile skibe kan bruges til spionage og sabotage.

Tag det alvorligt
At russisk olie og gas stadig bliver købt i Europa, er rigtigt. Men alt bliver gjort for at komme væk fra det. For vores nabolande tager situationen alvorligt: Finland og Sverige er kommet med i NATO. Norske fly patruljerer i polsk luftrum. Forsvarsstyrkerne bliver styrket.

Og Ukraine bliver støttet militært og på andre måder. Danmark har hidtil givet knap 80 mia. kr. i støtte. Norge har besluttet at give godt 200 mia. norske kroner fra 2023 til 2030, og der tales om at øge beløbet markant gennem oliefonden. Sverige har givet godt 100 mia. svenske kroner.

En masse udstyr er givet til Ukraine, og i Danmark bygges der en fabrik, der skal producere til den ukrainske hær.

Men det er ikke alt, for alle landene har også øget investeringerne i deres eget forsvar markant. Alt sammen for at beskytte sig mod Rusland.
Det gør de også på vores vegne. Hvis vi skulle betale forholdsmæssigt det samme som de andre, ville vi tale om en halv milliard om året – stigende til mere end det dobbelte de kommende år. Men vores udgifter til forsvar er nul kroner.

”Næppe hold i mistanken”
Norge forvalter Barentshavet sammen med Rusland, og derfor er fiskerisamarbejde mellem landene nødvendigt. Men Norge har alligevel udelukket to rederier, der er under stærk mistanke for destabiliserende aktivitet (læs: sabotage og spionage).
Færøerne har fra dag ét sagt, at vi følger vores nabolande, når det gælder sanktioner. Derfor har Landsstyret bedt Lagtinget om hjemmel til at gøre som Norge og udelukke disse skibe.

Men når man læser Udenrigsudvalgets betænkning, står det klart, at hjemlen ikke bliver givet.
Medlemmerne siger, at “der er lidt eller intet, der taler for, at de skibe, der har tilladelse til at fiske ved Færøerne, bryder loven eller fiskeriaftalen.”
Der siges også, at der “næppe er hold i mistanken om, at Færøerne bruges som omladningshavn for ulovlige sanktionsramte varer.”

Medlemmerne af udvalget ved, at Rusland begår ufattelige forbrydelser. De ved, at krigen rykker tættere på. De ved, at alle russiske skibe kan blive pålagt at arbejde for militæret – f.eks. gennemføre sabotage og spionage. Og de ved, at mange gør det.
Men dette har ingen effekt på udvalgets flertal.

Selv om den formelle hjemmel gives, kræver udvalget også, at hvis der skal gøres noget konkret, skal det tilbage til udvalget – og alt tyder på, at flertallet så vil sige nej.

Pædofilen
Det er lidt svært at forstå.
Forestil dig, at du har en mandlig barnepige. Du ved, at manden er pædofil, og du ved, at han har forgrebet sig på børn i nabohusene.

Men du vil gerne have ham som barnepige alligevel, fordi “der er lidt eller intet, der taler for”, at han har forgrebet sig på dit barn, og det er “næppe sandsynligt”, at der er sket noget i dit hjem.

Du ville ikke lade manden komme ind. Fordi du kender hans historie og hans karakter.
Vi kender historien om Putin-regimet. Vi kender karakteren.

De to nævnte rederier er direkte knyttet til et aggressivt styre. Og når nordmændene ikke længere tør lade dem komme, så er det ikke uden grund.

Når man har med et styre som det russiske at gøre, venter man ikke, til forbrydelsen er sket. Man venter heller ikke med at smide den pædofile ud, til han har forgrebet sig på barnet. Man handler ud fra hans historie og karakter. Det er muligheden for, at han kan gøre noget forkert, der får én til at stoppe samarbejdet.

Det er det, Norge gør. Det betyder ikke, at Norge opsiger selve fiskeriaftalen med Rusland. Russiske skibe får stadig adgang til norske havne. Men disse to rederier gør ikke.
Sådan gør vi ikke på Færøerne.
Vi tager chancen!

Jacob i vanlig stil
Jacob Vestergaard, medlem af Folkepartiet, forsøger i sin betænkning som vanligt at gøre alt til en strid mellem Færøerne og Danmark: “Det, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen og de danske forsvars- og udenrigsministre, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen, mener, ja, det mener vi også,” siger han hånligt.
Det er som at høre Høgni Hoydal.

Men det har intet med Danmark-Færøerne at gøre. Forsvar er ikke en opgave for hvert land for sig. Det er noget, man står sammen om. Dem, der forsvarer Færøerne, er ikke os selv. Det er NATO. Det er Finland, Sverige, Danmark, Storbritannien og Island. Uden NATO ville Færøerne ligge helt uden beskyttelse.

Hvad tror Jacob, vi skulle forsvare os med? Jagtriffel?
Dette handler om, at vi skal vise ansvar over for vores naboer. Naboer, som bruger enorme summer på forsvar – også på vores vegne. Uden at vi betaler noget som helst for det.

Men Jacob Vestergaard er blandt dem, der kategorisk nægter at se virkeligheden. Det gjorde han før den russiske invasion. Det gjorde han den dag, den skete. Og han har gjort det siden.
Manden har stået, står og vil sandsynligvis altid stå på den forkerte side.

Musen på broen
Bárður Nielsen, formand for Sambandspartiet, forsøger i sin betænkning også at skubbe virkeligheden væk ved at sige, at “vi kan konstatere, at Færøerne hidtil har taget mindst lige så store skridt mod Rusland som nabolandene i Nordatlanten og EU.”

Det var det, der fik mig til at tænke på hunden, der troede, at solen stod op, fordi den gøede.
Man kommer også til at tænke på musen, der gik over broen sammen med elefanten og sagde: “Hold op, hvor vi tramper hårdt.”
Bortset fra at musen i dette tilfælde – Bárður Nielsen – mener, at han tramper HÅRDERE end elefanten…

Jenis
I sin betænkning siger Jenis av Rana fra Miðflokkurin: “efter behandlingen af sagen og efter møder med relevante aktører står det mindretallet klart, at det ikke kan udelukkes, at Færøerne bruges som omladningshavn for ulovlige sanktionsramte varer.”

Han siger også, at det “heller ikke kan udelukkes, med de nuværende begrænsede kontrolmuligheder, at de skibe, der har tilladelse til at fiske ved Færøerne, begår brud på loven eller fiskeriaftalen.”

Ifølge flertallet er der “lidt eller intet”, der tyder på russiske lovbrud, og der er “næppe hold i mistanken” om omladning af ulovlige varer.
Jenis har fået samme oplysninger – og siger, at kriminalitet ikke kan udelukkes.

Udvalget har altså ingen sikkerhed fået for, at Rusland ikke misbruger adgangen til Færøerne til ulovlig aktivitet. Og det er alvorligt, når der er tale om et land, der fører en brutal krig mod Europa.

Jenis tager det alvorligt – og hatten af for det!

Russisk trussel
Fra Rusland er der kommet en trussel om, at hvis vi gør som Norge og Storbritannien og Island og EU og nægter de to rederier adgang til Færøerne, så vil det få konsekvenser for fiskerisamarbejdet og for den russiske import fra Færøerne.
Det tror jeg ikke på. Sådan har de truet mange gange før uden at gøre noget.

Og hvorfor true på den måde? Hvis dette for Rusland kun handlede om fiskeri og handel, kunne fisken fanges af andre russiske skibe. Dem mangler de ikke.

Men dette handler nok om noget større. Det handler om, at disse særlige skibe skal have adgang til et lille NATO-land, som er et hul i systemet, fordi landet både har meget svag kontrol og svage politikere.

Det har hele tiden været planen at gøre Færøerne så økonomisk afhængige af Rusland, at vi kan trues til at tage politiske beslutninger, der går imod vores allierede og gavner Rusland.
Det er her, de svage politikere kommer ind.