Færøernes udenrigsminister i Ukraine – Melkart-2 på Færøerne

At flere russiske fiskeskibe er en del af det russiske militær, har i årevis været kendt af dem, der ønskede at vide det.

Det har heller aldrig været nogen hemmelighed, at især rederiet Murman Seafood har tætte forbindelser til ledelsen i Kreml.

Skibe fra dette rederi er anklaget for spionage i Norge, og i oktober 2022 sejlede et af dem – Melkart-5 – 140 gange hen over et kabel mellem Norge og Svalbard. Resultatet var, at kablet blev skåret over. Den form for træk, som skibet udførte, gav ingen mening, hvis vi tænker på fiskeri.

Få uger senere lavede Færøerne en ny fiskeriaftale med Rusland. Men selv om politikere og embedsfolk burde have vidst, hvad vi havde med at gøre, gav de – på vegne af alle færinger – dette rederi adgang til færøsk farvand og færøske havne.

Jeg skrev utallige indlæg om det uansvarlige i dette, men det blev mødt med tavshed.

I april 2023 lå to skibe fra Murman Seafood – Melkart 4 og Melkart 5 – ved kaj i Tórshavn. Jeg skrev da et indlæg, hvor jeg påpegede, at én ting var at samarbejde med Rusland – men at samarbejde med netop dette rederi var helt, helt forkert.

Sommeren 2023 blev der indført en havneblokade, som begrænsede russiske skibes mulighed for at købe tjenester på Færøerne. Men da året var slut, lavede Færøerne igen en ny aftale med Rusland, som eksplicit gav Murman Seafood adgang til vores område.

Ingen, der havde sat sig ind i sagen, kunne længere være i tvivl om, hvad Murman Seafood er for et rederi. Heller ikke daværende fiskeriminister Dennis Holm og hans folk i Fiskeriministeriet. Men alligevel lavede de aftalen. Og den, der læser den, kan ikke være i tvivl: Forhandlingerne har været et russisk tag-selv-bord.

Taget op i Folketinget

Forsvar og sikkerhed i det danske rige er de danske myndigheders ansvar.

Derfor holdt jeg en tale i Folketinget den 22. maj, hvor jeg påpegede, at mens Rusland ikke lægger skjul på sine strategiske interesser på Færøerne, så har flere skibe, der er under stærk mistanke for fjendtlig aktivitet, adgang til færøsk område. Se her: https://www.facebook.com/share/v/1J8exSAL7Z/.

Den 3. juni gik jeg videre og satte spørgsmålstegn ved, om det danske efterretningsvæsen gør sit arbejde på Færøerne, når det gælder overvågning af mistænkelige russiske skibe. Se her: https://www.facebook.com/share/v/16iuzZuQKf/.

For lidt over en måned siden tog jeg det ret vidtgående skridt offentligt at stille justitsministeren disse spørgsmål:

1. Kender danske myndigheder til Murman Seafoods aktiviteter på Færøerne?
2. Er Melkart-2’s aktiviteter i og omkring Færøerne blevet undersøgt?
3. Hvilke sikkerhedsundersøgelser er generelt blevet foretaget ombord på russiske skibe på Færøerne – og specifikt på Melkart-2?
4. Hvordan vurderer den danske regering sikkerhedsrisikoen i denne sammenhæng?
5. Er der noget samarbejde mellem danske, færøske og norske myndigheder om overvågning af russiske skibe i området?

Det var et vidtgående skridt, fordi det kræver, at den øverste danske myndighed – offentligt – gør klart, om deres forpligtelser bliver opfyldt. Og hvis de ikke gør det, sender det et uheldigt signal til både Storbritannien, Norge, EU – og ikke mindst Rusland.

Men vi kan ikke længere leve med denne usikkerhed. Vi kan ikke leve med, at russiske fiskeskibe bliver taget i Norge med militært udstyr ombord – når de kommer direkte fra Færøerne. Det tyder jo på, at vi ikke bare mangler tilstrækkelig kontrol med disse skibe ift. fiskeri, men også når det kommer til sikkerhed.

Svarfristen på spørgsmålene var den 27. juni. Men selv om danske ministre næsten altid overholder svarfrister, er der stadig ikke kommet svar på netop disse spørgsmål. Enhver må gøre sig sine tanker om, hvorfor det er sådan...

På vej til Klaksvík

Nu er Melkart-2 fra Murman Seafood så på vej ind i færøsk farvand og til en færøsk havn – Klaksvík. Og det sker med tilladelse fra færøske myndigheder.

Selv om vi siger, at vi følger EU, som har blacklistet Murman Seafood og alle deres skibe. Selv om vi siger, at vi følger Norge, som også har blacklistet dem med den begrundelse, at “skibene bedriver fjendtligt orienteret aktivitet” og er knyttet til den russiske stat.

Landsstyret siger, at sagen skal behandles efter Færøernes nationaldag ólavsøka d. 29. juli...

Den ukrainske ambassade i Danmark har – naturligvis – flere gange kritiseret det tætte færøske samarbejde med Rusland. Men da Sirið Stenberg, færøsk udenrigsminister, i starten af november sidste år blev valgt som formand for Tjóðveldi, gjorde hun det klart, at hun “godt kunne leve med” netop dette samarbejde.

Derfor er det skæbnens ironi, at samtidig med at Sirið er inviteret med den danske forsvarsminister til Ukraine – er Melkart-2 på vej til Færøerne.

Dette er altså et skib, som ikke får lov at lægge til kaj i noget andet vestligt land end Færøerne – og dermed bliver det selve billedet på vores hykleriske politik.

Danskerne vågner

Det positive i alt dette er, at danskerne nu måske er vågnet og ser ud til at tage deres del af ansvaret. Ifølge Kringvarp Føroya har det danske patruljeskib Knud Rasmussen været på Melkart-2’s rute. Det viser AIS-data fra Fishfacts.

Men det her begynder altså at blive ekstremt pinligt for Færøerne. Og det bliver næsten absurd, når man tænker på, at samlet set har Færøerne ikke økonomisk overskud af samarbejdet med Rusland. Tværtimod.

Det ville være godt, hvis Færøerne også tog ansvar. Over for Rusland. Over for Ukraine (hvor Sirið Stenberg netop har lagt et silkebånd i de færøske farver på Frihedspladsen i Kyiv...). Over for Norge. Over for Storbritannien. Over for Island. Og over for os selv.