Uppgerð við offurleiklutin

Ein latentur vandi hjá føroysku sjálvstýrisrørluni er at falla í ta veitina, har vit fara at dyrka leiklutin sum offur. Fyri tað fyrsta er tað afturlítandi, fyri tað næsta er tað destruktivt - og fyri tað triðja er tað falskt. Og tí er tað patetiskt. At føroyingar tosa um seg sjálvar sum offur, er ein háðan móti teimum, sum veruliga eru offur.

Við støði í eini frálíkari grein hjá Virgari Dalsgaard tók eg hetta fram á skemtiligan hátt í endaorðaskiftinum á fólkatingi í juni 2008. Tað var eitt sindur váði - men tað eydnaðist. Allur salurin - ikki minst forsætisráðharrin - flenti í kíki. Tá vit grína eru vit opin, og tí tóku fólk eisini væl ímóti tí meira álvarsama boðskapinum, sum kom aftaná.

Danskerne undertrykker og ydmyger os med penge!

Vores motivation ligger ikke i noget som helst fjendskab, men kun i en filosofi om at det sundeste er, at vi tager ansvaret for os selv, og repræsenterer os selv i verden. Det, vi er oppe imod, er den konstante fristelse til at lade Danmark ordne tingene for os og betale vores regninger. Det er jo så nemt at bruge andres penge...

(Juni 2008)

For nogen år siden skrev jeg sammen med andre en bog om Færøernes og Grønlands ret til selvbestemmelse i henhold til international lov og praksis.

I den anledning var vi i FN, hvor vi havde et møde med daværende generalsekretær Kofi Annans nærmeste rådgivere.

De spurgte hvorfor vi var kommet, og jeg svarede at det var fordi danskerne ikke respekterede vores rettigheder.

Disse FN-folk er ikke sentimentale – de er vant til undertrykkelse og brutalitet over hele kloden, så de var naturligvis parat til at lytte til disse undertrykte færinger, der ville fortælle om de grusomheder, de havde været udsat for. Alt skulle frem i lyset! 

For ligesom at danne sig et billede af den aktuelle situation ville de først vide hvor mange færøske patrioter der var myrdet af danske styrker det sidste år. Tjae det… sådan set ingen, måtte vi svare.

De ville vide, hvor mange færøske politiske fanger der sidder i danske fængsler, og bliver pint for sine synspunkter. - Ingen.

De ville se billeder af eventuelle massegrave. Dem havde vi … ikke.

De ville vide om færinger blev nægtet adgang til radio og fjernsyn, og hvorledes talefriheden ellers blev begrænset. Jamen – det bliver den sådan set ikke, måtte vi svare.

Da FN-folkene ikke kunne få dokumentation for nogen af disse typiske former for undertrykkelse, blev de ikke så lidt forbløffede. Men for at sikre sig at intet undgik deres opmærksomhed, spurgte de videre.

Om færinger måske blev pålagt specielt lang militærtjeneste. Nej den slipper vi sådan set helt for, måtte vi svare.

Om færinger skulle betale specielt meget for at kunne tage en uddannelse i Danmark. Nej, den får vi sådan set gratis måtte vi svare – og så vi dansk SU oveni.

Men vi var jo kommet til New York, vi sad ved bordet – og noget måtte vi jo sige, selv om vi ikke kunne svare bekræftende på noget af de mange spørgsmål.

Og så var det vi kom med vores afgørende statement:

Danskerne undertrykker os og de ydmyger os hver evig eneste guds skabte dag med penge! De smider en hel milliard i hovedet på os stakkels 50.000 mennesker hvert eneste år! Vi kvæles i penge! Denne undertrykkelse må holde op, og vi kræver, at FN hjælper os!

 Det var dråben for FN’s repræsentanter. De var vant til at beskæftige sig med massemord, tortur og vold på Balkan, i Rwanda, Irak og Tjetjenien – og kunne ikke spilde sin dyrebare tid på sådan en gruppe pubertile færinger og deres latterlige pseudoproblemer.

Okey!

Det eneste der var sandt i den historie var, at vi skrev en bog, og at vi i den forbindelse besøgte FN.

Beskrivelsen af det fiktive møde med Kofi Annan’s rådgivere er fra et avisindlæg, der efter vores besøg i New York blev skrevet af en mine aller kæreste politiske modstandere, for at gøre grin med den færøske selvstyrefløj.

Og man må jo sige, at det lykkedes. 

Den udmærkede, satiriske avisbemærkning viser, at den færøske selvstændighedsbevægelse adskiller sig grundlæggende fra andre lignede bevægelser runt om i verden. For mens deres drivkraft i høj grad er, at de har oplevet tvang og undertrykkelse, så er vores bestræbelse at komme ud af en afhængighed, som der jo egentlig ikke er nogen, der påtvinger os. 

Den færøske selvstændighedsbevægelse lever derfor et langt friere liv, end lignende bevægelser i f.eks. Baskerlandet eller Korsika, hvor den centrale regering ikke respekterer en åben proces. 

Men vi har det på en måde også sværere. For det er som bekendt nemmere at motivere og forene folk, når man har en ekstern fjende at gå op imod.

Vores motivation ligger ikke i noget som helst fjendskab, men ene og alene i en filosofi om at det sundeste og det, der åbner flest muligheder for vores samfund er, at vi tager ansvaret for os selv, og repræsenterer os selv i verden.

Det, vi er oppe imod, er den konstante fristelse til at lade Danmark ordne tingene for os og betale vores regninger. Det er jo så nemt at bruge andres penge. Og den løsning ligger altid lige for – så længe vi bare er villige til at frasige os suveræniteten over vores land.

Vi er ikki havnet i dette dilemma af en tilfældighed. Det er længe siden, man i Danmark opfandt “den åbne pengekasses strategi” for at beholde Færøerne. Strategien er genial i sin enkelthed. Ingen undertrykkelse, ingen tvang, ingen knippelslag, men økonomisk støtte. De på Færøerne, der sagde ja til selvstændighed, skulle sige nej til danske penge. De, der sagde nej til selvstændighed skulle sige ja til danske penge.

Takket være denne strategi har Danmark opnået målet om at bevare suveræniteten over øerne – og tillykke med det, for målet er ikke opnået ved at tilsidesætte nogens rettigheder, men gennem klog, politisk behändichkeit. Det kan vi kun respektere.

Selv om det her i salen nok fra tid til anden sådan i det stille måske kan være lidt småt med respekten for færøske politikere, og det vi siger og gør og står for, så er der ingen tvivl om respekten for vores rettigheder.

Det ser vi f.eks. hver gang love på danske sagsområder sættes i kraft for Færøerne – senest i går, da udlændingeloven for Færøerne blev stemt igennem. Jeg ved at der er skepsis vedrørende visse dele af loven – men det, der vejede tungest, var princippet om, at lagtinget skal få sin vilje.

Da jeg i morges var til samråd med udenrigsministeren om Danmarks holdning til hvalfangst, var det i hvert fald også hans mening, at Færøernes og Grønlands holdning skal respekteres.

Vi hørte også den gode tone i gårdagens positive og fordomsfrie forhandling om Grønland, hvor de fleste partiers holdning var fuldstændig klar: Hvis man i Grønland – eller Færøerne – ønsker at oprette sin egen stat, så vil man fra dansk side ikke modsætte sig det.

Sådan en tone hører man ikke i Frankrig eller Spanien – for ikke at tale om Rusland eller Indonesien.

Naturligvis er alt ikke helt lyserødt. Der har op gennem historien været visse afgørende begivenheder, hvor viljen til suveræniteten over Færøerne var lige ved at veje tungere end respekten for den færøske nations rettigheder.

Disse begivenheder vil jeg ikke dvæle ved, men vi har en proces forude, hvor jeg inderligt håber, at samtlige partiers respektfulde holdning også vil vise sig i praksis.

Det er iværksættelsen af den færøske grundlov, der efter planen skal til folkeafstemning i 2010.

Der er tale om en moderne grundlov, der er skrevet af os selv, til vores egne behov, på basis af vore egne værdier.

Med denne grundlov vil vi for første gang indrette vores eget hus, og det er vi mange, der ser frem til.

Men i debatten om grundloven er der desværre rejst en tvivl i medierne og her i huset, som jeg synes det ville være godt hvis statsministeren kunne fjerne. 

Da Hr. Søren Espersen i februar spurgte om statsministeren fandt, at den færøske grundlov får forret for den danske, svarede statsministeren, at ”så længe Færøerne er en del af rigsfællesskabet, har Færøerne ikke kompetence til at vedtage regler (i form af en færøsk grundlov), som skal have forrang for grundloven.”

Nu vil den færøske grundlov naturligvis ikke aftage den danske grundlovs gyldighed på Færøerne. Det er fuldstændig normalt, at statsløse nationer har sin egen grundlov ud over grundloven i den stat, hvor de befinder sig.

Og at have sin egen grundlov er fuldstændigt oplagt og påkrævet i et samfund, der er så selvstændigt og så forskelligt fra Danmark som det færøske.

Men der er en bestemmelse i forslaget til færøske grundlov, som ikke er i overensstemmelse med den danske. Det er bestemmelsen om, at den statsretlige stilling kan ændres, hvis et kvalificeret flertal i lagtinget ønsker det, og det derefter vedtages ved folkeafstemning.

Dette står der jo ikke nogen om i den danske grundlov. 

Men jeg håber ikke – og jeg tror heller ikke – at denne afgørende bestemmelse vil skabe problemer.

Kernespørgsmålet i denne vigtige sag er, hvad der er den grundlæggende retskilde på Færøerne: Er det den danske grundlov, eller det den færøske nations vilje. Og svaret må jo være det sidste.

Den danske grundlov er hverken skrevet eller vedtaget af det færøske folk – den færøske grundlov vil efter planen blive sat i kraft af det færøske folk, som udtryk for dets vilje.

Der kan ikke herske tvivl om, at folkets vilje har forrang.

Og dette faktum er også, gang på gang på gang, blevet bekræftet af statsministeren, når han fra denne talerstol har sagt, at den dag det færøske folk ønsker selvstændigheden, får man den også. Denne udtalelse – som alle tingets partier tilslutter sig – henter ikke sin legitimitet i den danske grundlovs bogstav. Den bygger på en anerkendelse af, at Færøerne er en anden nation end den danske, og at denne nations vilje står over den danske grundlov.

Også i den daglige politiske proces ligger Færøerne allerede langt uden for den danske grundlov. Eksempelvis vedtages der love på Færøerne og der opkræves skat på Færøerne. Denne praksis udspringer ikke af nogen hjemmel i den danske grundlov. Den er i direkte modstrid med den danske grundlov – men den i overensstemmelse med Færøernes ret til selvbestemmelse.

Det er den færøske grundlov også.

Og det er så at sige alle udtalelser om disse forhold her i salen også. 

Derfor tror jeg ikke, at det kan komme til uenigheder, når grundloven skal sættes i kraft.

Men jeg rejser debatten i dag for det er vigtigt at være på forkant hvis der skulle være nogen – i Danmark eller på Færøerne – der ønsker at bruge denne sag til at skabe strid og ballade i en oppisket stemning.

Der er ikke noget at strides om, der er ikke noget at lave ballade om – jeg er sikker på, at vi alle er enige om disse forhold. Lad os derfor undgå en unødvendig uenighed; en uenighed, der bygger på misforståelser.

Til sidst vil jeg takke for min tid her i tinget. Jeg kom her ind som anden stedfortræder i februar, og efter ferien vil første stedfortræder tage min plads.
Så tiden har været kort, men den har været god. Jeg vil takke for det gode samarbejde og den gode og venlige tone jeg har mødt overalt.

(HER SKAL SO KOMA EIN STUTT VIÐMERKING FRÁ ANDERS FOGH RASMUSSEN)